Dialogisk læsning

Dialogisk læsning er en metode, der er udviklet af den amerikanske forsker G.J. Whitehurst. Grundlæggende handler dialogisk læsning om at læse en bog med en gruppe på max fem børn. Bogen skal læses tre gange – helst inden for en uge – men bogen læses forskelligt hver gang.

  • 1. gennemlæsning foregår om muligt uden afbrydelser. Bagefter taler den voksne og børnene om bogen.
     
  • 2. gennemlæsning inviterer til afbrydelser og samtale. Den voksne stiller spørgsmål, og man ”smager” på de gode ord og taler om dem.
     
  • 3. læsning af bogen inddrager børnene endnu mere, de genfortæller fx, uddeler stjerner og taler om, hvad de er blevet klogere på ved at læse bogen.

De tre læsninger af bogen afsluttes med en eller flere kreative aktiviteter i den efterfølgende uge. Her får børnene – ved at bruge deres hænder og deres fantasi – bogens handling og ord endnu mere ind under huden. Ved at tegne, dramatisere eller lege et tema eller ord fra bogen øger man effekten af den dialogiske læsning. 
Vi ved fra udenlandske undersøgelser, at dialogisk læsning netop bidrager til et øget ordforråd, og – hvad der er mere vigtigt  – en styrkelse af børnenes kommunikative kompetencer. Det hjælper dem til bedre at kunne komme i dialog med andre børn, at lege og være sammen om hverdagslivets aktiviteter. Kort sagt at blive inkluderet i det sociale fællesskab.
Konklusionen er, at dialogisk læsning kan anvendes til alle børn, men med et særligt fokus på institutionens sprogsvage børn kan der i høj grad bidrages til inklusion – både her og nu, og i børnenes fremtidige liv.

Effekten af den dialogiske læsning
Når man sidder en lille gruppe sammen og lever sig ind i en historie, styrker det koncentrationen og giver en god og fælles oplevelse. Men den dialogiske læsning kan mere end det. Nyere forskning viser, at oplæsning og dialoger om historien – og den efterfølgende kreative aktivitet – udvikler børns ordforråd og deres evne til at tale i komplekse sætninger. Og hvad der måske er mere vigtigt: Børnene bliver bedre til at tale sammen – til at kommunikere. Og det er i sidste ende afgørende for at kunne blive et aktivt og anerkendt medlem af børnegruppen; noget, som står øverst på børns ønskeseddel. Desuden gør den jævnlige læsning børnene bogvante og vant til bøgers sprog og giver indsigt i den kultur, vi har omkring børnelitteratur, – noget, der er særlig vigtigt for dem, der ikke møder bøgerne derhjemme. Dialogisk læsning pirker også til børnenes nysgerrighed over for skriftsproget og gør det nemmere at indgå i fællesskabet, da historierne giver idéer til rollespil og lege.