Sprog og sprogarbejde

I Helsingør kommune er det politisk besluttet, at der skal foretages sprogvurderinger af treårige børn, og af børn i året før deres skolestart.

Vi understøtter børnene sprogtilegnelse bl.a. ved brugen af LæseLeg, dialogisk læsning, rim og remser og sang samt ved ved at sætte ord/gentage ord i vores daglige tale. Vi vejleder forældre i sprogstrategier, læsning af bøger samt hvordan børns sprog udvikler sig. Vi har på vores forældremøder ofte sproglig opmærksomhed som tema. Se endvidere under vores læreplaner: sproglige kompetencer.

Når vi tester børnene som 3 og 5 årige og ser at de er i særlig eller fokuseret indsats, tages de op i tværfagligt forum, hvor vi laver en handleplan. Vi samarbejder tæt med talepædagog og sprogstøtter. Alle børn der er i særlig eller fokuseret indsats, kommer med i læseLeg enten for 3 årige eller 5 årige tre gange om ugen. Her personalet tager udgangspunkt i Maryfondens kuffert ”LæseLeg”. Forældrene er involveret og aktivt deltagende via bøger og ordlister som de får af institutionen.

Vi har hele tiden børn der deltager i HippHopp, der er et før skole projekt, til formål at gøre børn mere skoleparate.

Vi har derudover deltaget i et Tablets projekt ”Den talende bog” sammen med en læsevejleder fra Helsingør Skole. Formålet med projektet var, at de kommer i general indsats ved sprogvurdering til april, inden de skal begynde i SFO.

Vi ønsker derudover at udvikle børnenes literacy-kompetencer, gennem aktiviteter baseret på brug af digitale medier.

Vi har et tæt og godt samarbejde med vores sprogstøtter og supplerer hinanden i det daglige arbejde med børnene, og vi har i det hele taget god erfaring med at styrke børnenes generelle sproglige udvikling. Sprogstøtterne arbejder målrettet med vores flersprogede børn i forhold til, at de skal lære dansk. De børn der i sprogtesten er kommet i fokuseret eller særlig indsats bliver tilbudt deltagelse i LæseLeg projektet samt nogle af børnene tilbydes Tablets projektet.

LæseLeg

LæseLeg er et konkret pædagogisk redskab, der gør det let at arbejde med dialogisk læsning i børnehaver. Gennem den dialogiske læsning og leg øges børnenes ordforråd, og deres kommunikative kompetencer styrkes. Samtidig får børnene appetit på ord og bøger, og de bliver bedre til at udtrykke sig med deres egne ord. På den måde øger LæseLeg børnenes trivsel og deres evne til at indgå i fællesskabet.

LæseLeg er målrettet de 3-6-årige børn men kan bruges til alle børn. Læseleg egner sig særligt godt til børn med et begrænset sprog og en lille sproglig udvikling.

Det er et stort problem, når børn mangler ord, og der er desværre børn i de fleste daginstitutioner, som har et for lille ordforråd – set i forhold til deres alder og ressourcer.
Vi ved, at jo tidligere vi sætter ind over for børnenes mangel på ord, jo større er chancen for, at børnene indhenter deres jævnaldrende kammerater.

Det er nemlig så uretfærdigt indrettet, at de børn, der har et lille ordforråd, har sværere ved – og bruger længere tid på – at tilegne sig nye ord end de børn, der allerede har et stort ordforråd.

Der er en stor risiko for, at børn med et lille sprog har svært ved at fungere i børnehavens hverdagsliv, fordi de har svært ved at udtrykke sig. Måske kommer de ikke med i legen og samværet, og måske har de kun få eller slet ingen venner.

Også senere i livet kan manglen på ord følge dem. Vi ved, at man skal forstå 95% af ordene i en tekst for at kunne læse den med en rimelig hastighed og en rimelig læseforståelse. Derfor betyder manglen på ord, at børnene risikerer at klare sig dårligt i skolen og kan få meget svært ved at klare sig på ungdomsuddannelserne.

LæseLeg giver børn gode læseoplevelser og åbner samtidig op for bøgernes verden af ord – for børnebøger indeholder ofte sjældne ord, altså ord, der ligger uden for basisordforrådet.

Dialogisk læsning

Dialogisk læsning er en metode, der er udviklet af den amerikanske forsker G.J. Whitehurst. Grundlæggende handler dialogisk læsning om at læse en bog med en gruppe på max fem børn. Bogen skal læses tre gange – helst inden for en uge – men bogen læses forskelligt hver gang.

  • 1. gennemlæsning foregår om muligt uden afbrydelser. Bagefter taler den voksne og børnene om bogen.
     
  • 2. gennemlæsning inviterer til afbrydelser og samtale. Den voksne stiller spørgsmål, og man ”smager” på de gode ord og taler om dem.
     
  • 3. læsning af bogen inddrager børnene endnu mere, de genfortæller fx, uddeler stjerner og taler om, hvad de er blevet klogere på ved at læse bogen.

De tre læsninger af bogen afsluttes med en eller flere kreative aktiviteter i den efterfølgende uge. Her får børnene – ved at bruge deres hænder og deres fantasi – bogens handling og ord endnu mere ind under huden. Ved at tegne, dramatisere eller lege et tema eller ord fra bogen øger man effekten af den dialogiske læsning. 
Vi ved fra udenlandske undersøgelser, at dialogisk læsning netop bidrager til et øget ordforråd, og – hvad der er mere vigtigt  – en styrkelse af børnenes kommunikative kompetencer. Det hjælper dem til bedre at kunne komme i dialog med andre børn, at lege og være sammen om hverdagslivets aktiviteter. Kort sagt at blive inkluderet i det sociale fællesskab.
Konklusionen er, at dialogisk læsning kan anvendes til alle børn, men med et særligt fokus på institutionens sprogsvage børn kan der i høj grad bidrages til inklusion – både her og nu, og i børnenes fremtidige liv.

Effekten af den dialogiske læsning
Når man sidder en lille gruppe sammen og lever sig ind i en historie, styrker det koncentrationen og giver en god og fælles oplevelse. Men den dialogiske læsning kan mere end det. Nyere forskning viser, at oplæsning og dialoger om historien – og den efterfølgende kreative aktivitet – udvikler børns ordforråd og deres evne til at tale i komplekse sætninger. Og hvad der måske er mere vigtigt: Børnene bliver bedre til at tale sammen – til at kommunikere. Og det er i sidste ende afgørende for at kunne blive et aktivt og anerkendt medlem af børnegruppen; noget, som står øverst på børns ønskeseddel. Desuden gør den jævnlige læsning børnene bogvante og vant til bøgers sprog og giver indsigt i den kultur, vi har omkring børnelitteratur, – noget, der er særlig vigtigt for dem, der ikke møder bøgerne derhjemme. Dialogisk læsning pirker også til børnenes nysgerrighed over for skriftsproget og gør det nemmere at indgå i fællesskabet, da historierne giver idéer til rollespil og lege.