- Vi vægter højt, at børnene skal have lyst og mod til at deltage i aktiviteterne. De skal have oplevelsen af at det er rart og spændende at bruge sin krop og det er sjovt at lege med sine venner og de voksne
- Vi arbejder med de opstillede mål hver dag både i læreplansarbejdet på stuen samt i aldersopdelte grupper
- Vi tager udgangspunkt i bevægelsesaktiviteter som støtter op om vores målskema som er udarbejdet efter læreplanstemaet ”Krop og Bevægelse”
- Vi medtænker bevægelse ind i de andre læreplanstemaer samt ind i vores aktiviteter i forhold til årshjulet.
- Vi har mini OL om foråret af en uges varighed samt motionsdag i efteråret. Børnene modtager medaljer og diplomer.
- I forbindelse med samlinger laves der motoriske aktiviteter hver dag
- Alle børn er på legepladsen dagligt. Her sættes strukturerede legeaktiviteter i gang ca. 30 min. Derudover understøtter vi børnenes egne initiativer på legepladsen. I vuggestuen kan de strukturerede motoriske aktiviteter foregå ude eller inde
- Vi har månedens lege, så børnene får kendskab og inspiration til nye lege og aktiviteter. En voksen har ansvaret for at gennemføre månedens lege hver dag på legepladsen.
- På teammøder aftales hvilke lege der skal igangsættes for de næste to måneder. Vi bruger legeskabelonen og vores læreplans målskemaer som udgangspunkt.
- Vi har ”Kroppen på Toppen” for særligt udvalgte børnehavebørn og i vuggestuen har vi ”Tidlig indsats” for en lille gruppe børn. Dette foregår i vores dejlige motorikrum.
- Motorikrummet bruges både om formiddage og eftermiddage af grupper og stuer.