Dagligdagen

Der er to personaler til at åbne om morgenen, hvor vi åbner i det lille fællesrum ved kontoret.

Der tilbydes morgenmad til de børn som ikke har spist hjemmefra frem til kl. 07.30.

Efterhånden som personalet møder ind åbner stuerne i begge teams. Vi begynder at åbne stuer i børnehaven ved 07.30 tiden og i vuggestuen ved 08.00-08.30 tiden afhængig af børnetallet.

Der spises formiddagsfrugt på stuerne ca. kl. 09.00. Formiddagsmaden medbringes hjemmefra, bestående af et stk. frugt eller grøntsager som hver dag lægges i stuens fælles frugtkurv.

Fra kl. 09.30 til ca. 10.45 forgår der aktiviteter.
Kl. 11.00 spises der frokost.

Alle vuggestuebørn får serveret en varm ret 3 gange om ugen og ”smør selv” med pålæg, grønt og rugbrød, 2 gange om ugen. Der tilbydes mælk til vuggestuebørnene til dette måltid.

Børnehavebørnene har selv frokostmadpakke med hjemmefra. Der tilbydes vand til børnehavebørnene til dette måltid.

Efter frokosten er der mulighed for at sove til middag, hvis barnet ikke allerede har sovet til formiddag. De mindste sover udenfor året rundt i de krybber vi har til rådighed. Resten af sovebørnene sover på deres stuer.

I det tidsrum hvor der soves til middag, leger de øvrige børn indenfor eller på legepladsen.

Omkring kl. 14.00 samles man på stuerne og spiser et eftermiddagsmåltid. Dette måltid består som oftest af nybagt brød og frugt/grøntsager, men kan også være hyldebærsuppe, koldskål e.l. Dette måltid bliver tilbudt alle børn i huset. Vuggestuebørn tilbydes vand, og børnehavebørn mælk til dette måltid. Børnehavebørnene har også mulighed for at spise hvad der evt. kan være tilbage i madpakken fra frokosten.

Efter kl. 16.00 begynder personalet at lukke stuerne ned, og kl. 16.20 samles de sidste børn enten på den lille legeplads, eller inde på en stue, hvor der kl. 16.30 er to personaler tilbage til at lukke.

Om fredagen er disse tidspunkter tilsvarende rykket frem da vi jo lukker kl. 16.00.

Ind imellem alle disse mere eller mindre faste tider er der mulighed for at lege ude som inde, deltage i aktiviteter på tværs af huset, tage på ture eller ”besøge hinanden” i teamet

Hent vores velkomstfolder, hvori du kan finde praktisk information samt læse mere om vores dagligdag og traditioner m.m. kan hentes og læses i Pdf-format her på siden.